I en stor andel af danske hjem bor der et eller flere kæledyr. Det er super hyggeligt at have et dyr i familien, og så er det tilmed meget sundt at have. Et kæledyr er som et ekstra medlem af familien, og der knytter sig mange følelser til sådan et dyr.
Der er mange fordele ved at have et kæledyr, og det er også sundt for mennesker at have et dyr at tage sig af. Det gælder faktisk alle former for kæledyr. Det beriger familien – uanset hvilket kæledyr det drejer sig om.
Hvorfor er det sundt at have et kæledyr?
Der er naturligvis forskel på, hvilket dyr du har. Hvis du har et dyr, som skal aktiveres fysisk, så får du også selv noget god motion, når det sker. Har du for eksempel en hund, så må du ud at gå med den flere gange dagligt, og det er meget sundt for dit fysiske helbred.
Alle kæledyr kan styrke dig mentalt. Det er nemlig sundt at skulle tage sig af et dyr. Dyret er helt afhængigt af din omsorg og din pleje. Og det er sundt for alle. Er der børn i familien, så lærer de meget tidligt i livet at vise omsorg for et levende væsen. Det styrker yngelplejeinstinktet, empatien og omsorgsgenet.
Det er naturligvis også vigtigt for et voksent menneske at have bevidsthed om, at man er vigtig eller helt nødvendig for et andet væsens velbefindende. Det er en meget stærk følelse, som er helt uvurderlig.
Det er både et ekstra besvær og en ekstra psykisk bonus at anskaffe sig et kæledyr.
Hvilket kæledyr skal du vælge?
I princippet kan du føle lige stor omsorg for en vandrende pind som for en hest. De fleste vil dog mene, at et pattedyr med pels er det bedst valg, når det kommer til et kæledyr. Sådan et dyr kan du kæle med, du kan kommunikere med det, og du får dermed et stærkere forhold til det.
Har du børn, som gerne vil have et kæledyr i hjemmet, så kan du for eksempel give dem et marsvin. Et marsvin er nuttet, det har en god størrelse, og det kan blive ret tamt. Det er ikke så svært at passe og pleje et marsvin, og barnet kan blive meget knyttet til det.
Marsvinet skal have et bur, det skal have noget bunddække som for eksempel savsmuld og den skal have noget hø at putte og gemme sig i. Naturligvis skal den have adgang til frisk vand, og så skal den have noget marsvinefoder, som er tilpasset dens alder og sundhedstilstand.
Der er meget forskelligt marsvinefoder at vælge imellem. Det er fint at give den noget allround marsvinefoder, som du skifter ud af og til for at variere dets kost. Der findes også diverse specialfoder, som du kan give den i de perioder, dyret har brug for det. Så du kan med fordel tænke lidt over, hvilken slags marsvinefoder du køber.
Et marsvin er godt selskab, det er godt at kæle med og så er det et super hyggeligt lille kæledyr.