Connect with us

Kost

Drop kødet – grønne sager gør dig slank og sund

Udgivet for

den

Grøn mad

De fleste af os kan blive enige om, at grøntsager er sunde. Samtidig bliver vi bombarderet med beskeder om, at vi skal skære ned på kødet. For klimaets skyld. For dyrenes skyld. Og ikke mindst for vores eget helbreds skyld. Men hvor sundt er det egentlig, hvis man går all-in og dropper kødet?

Mangler du inspiration til at leve grønnere, kan du finde mange gode opskrifter på både vegetarretter – og kødretter med grønt – hos Vi elsker mad.

Designergrønt

Den hurtige konklusion er, at grøntsagerne vinder med mange banelængder. At være vegetar er sundere end alle andre måder at spise på. Planter er pakket med næringsstoffer, der er designet til at beskytte vores helbred. Kød indeholder også næringsstoffer, såsom jern og zink, men disse kan nemt erstattes med plantenæringsstoffer, og planterne indeholder langt flere end kødet.

Slut med sukkersyge

Vegetarer har sundere hjerter, lavere kolesteroltal og lavere blodtryk end kødspiserne. Oveni det vejer vegetarerne mindre, har mindre risiko for at få kræft og mindre sandsynlighed for at udvikle sukkersyge. Har man allerede type 2-diabetes, er det muligt at spise sig rask med en kost fyldt med grøntsager. Dertil kommer en række andre kroniske lidelser, som grøn mad kan afhjælpe.

Grønt som gigtmedicin

Hvis du har gigt, kan den grønne diæt lette dine smerter. Frugt, bær og grønt indeholder masser af anti-inflammatoriske stoffer, der kan dæmpe gigt-smerterne. Desuden peger forskningen på, at spiser man meget kød, bliver gigtsmerterne værre. Det gælder f.eks. slidgigt.

Spis dig fra angsten

Det er ingen hemmelighed, at vores tarmflora påvirker alt fra stofskifte til humør, og også her vinder grøntsagerne. Vegetarer har flere beskyttende bakterier i deres tarmsystem. Så bøvler du med maven, er grøntsager vejen frem. Men tarmfloraen gør meget mere end at give ro i maven. Forskere har en mistanke om, at tarmfloraen er lige så vigtig for udviklingen af visse psykiske sygdomme som gener og opvækst. Det gælder blandt andet depression og angst.

Lidt kød er der plads til

Men hvad så, hvis man bare elsker smagen af kød? Heldigvis er der i dag en masse alternativer, der fungerer ganske godt, og der kommer stadig flere til. Og så behøver man ikke droppe kødet helt. Hvis man højst spiser 500 gram rødt kød om ugen, falder ens risiko for at få kræftformer som f.eks. endetarmskræft. Der er altså plads til en god stor søndagsbøf.

Continue Reading
Klik for at kommentere

Skriv din mening eller spørgsmål

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie-indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie-indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept.

Luk