I den mørke vinter i Danmark drømmer mange sig væk mod varmere himmelstrøg. Man kan let blive vinterdeprimeret og se frem til sommeren, hvor man igen kan være udenfor dagen lang og nyde solens stråler.
Men der findes måder du kan gøre vinteren lidt mere overkommelig ved at gøre noget godt for krop og sjæl. Man behøver ikke rejse langt for at finde luksus Spaophold, der kan peppe enhver mørk og dødssyg januar op. Du kan tage afsted alene eller med en god veninde eller kæreste.
Spaophold på Sjælland
Der findes efterhånden mange valgmuligheder, når du skal udvælge din destination for et nærende spaophold enten et endags ophold eller med overnatning.
Hvis du vælger Sjælland som udgangspunkt, er der et par spahoteller at fremhæve. Kurhotel Skodsborg har en prisvindende spaafdeling, hvor du kan forkæle dig selv i de smukke omgivelser. Efter en dag i spa kan man få en lækker 3-retters menu i restauranten og vågne op til et overdådigt morgenborg næste dag. Du er garanteret et spaophold, med alt man ønsker på Skodsborg.
Man kommer heller ikke uden om Marienlyst Strandhotel, der også har fundet priser, blandt andet i 2019 som Årets Spa til Danish Beauty Awards. Den smukke lokation ud til havet giver ideelle omgivelser til at nære din krop og sind. Der er rig mulighed for varme bade, saunagus, saltterapi og infinity pool. Ulig andre spaoplevelser kan du også få gratis entre til Casino Marienlyst – måske føler du dig heldig ovenpå dagens selvforkælelse.
Spaophold i Jylland
I den jyske del af landet finder du også mange skønne valgmuligheder for din spaoplevelse. Helt syd i Sønderborg findes Hotel Alsik ved den gamle havnefront, hvor bæredygtighed er i centrum.
Det ses især i den udvalgte 2-retters menu, som man får med i prisen og til morgenbuffeten. Selve spaområdet er helt i top med alt, hvad hjertet begærer.
Lidt længere vestpå ligger det 4-stjernede Kurhotel Fjordgaarden ud for Ringsted. Her giver det også god mening at blive en overnatning, for man får både en lækker 2-retters middag og en stor morgenbuffet ud over fri adgang til kurbadet.
Lige så vel som spa kan nære krop og sind, spiller gastronomien også en stor rolle for vores velvære.
Lige ud for Danmarks grænser
Det kan godt betale sig at køre lidt længere for spaoplevelser i særklasse. Ikke langt fra grænsen i Flensborg, Nordtyskland finder du for eksempel det 5-stjernede Alter Meierhof, som også inkluderer en Michelin-restaurant kaldet ‘Meierei Dirk Luther’.
Så er du madglad, og har lyst til en oplevelse ud over det sædvanlige, er det køreturen værd.
Vores svenske naboer er også populære, når man er på udkig efter et særligt Spaophold. I Ystad Saltsjöbad får du badehotel for alle pengene. Hotellet har eksisteret siden 1897, og det afspejler i høj grad oplevelsen, der ikke kan sammenlignes med andre steder.
Mange danskere tager gerne den længere tur for at få den ultimative forkælelse. Ystad Saltsjöbad ligger lige ud til havet og har både indendørs og udendørs spa. Det kan anbefales!