Connect with us

Uncategorized

Hold marsvinet sundt

Udgivet for

den

Marsvin

Danskerne er i de seneste år blevet stadig mere opmærksomme på, at man selvfølgelig skal leve sundt samt hvordan man bedst opnår en sund livsstil. Det er dog som om der er nogle vi har glemt i vores sunde kostomlægning. I mange danske hjem lever kæledyr nemlig under forkerte næringsforhold. Det er ikke altid nemt at hverken se eller høre, vi kan trods alt ikke tale til dem. Det kan dog være enormt slidsomt for dyret. Præcis ligesom vi lever og spiser sundt, fordi vi gerne vil os selv og vores børn det bedste, bør vi altså også yde vores kæledyr den samme gestus.

Marsvin spiser

Marsvinekost

Problemet er dog, at langt de fleste kæledyr ikke er fejlernærede grundet ond vilje fra deres ejeres side. Tværtimod skyldes det i langt de fleste tilfælde bare manglende information, og det problem synes kun at blive større, jo mindre dyret er. Den regel synes i hvert fald at gøre sig gældende, når det kommer til marsvin. Det lader nemlig til, at de færreste, selv ejere af marsvin, egentlig ved, hvad et marsvin har brug for. 

Er du en af de marsvin-ejere, der elsker dit marsvin men ikke ved, hvad du bør give det, kan du heldigvis bare købe såkaldt marsvinefoder. Som navnet antyder, er marsvinefoder nemlig foder lavet specifikt til marsvin, hvorfor det selvfølgelig også indeholder alle de vigtige næringsstoffer, som et marsvin har brug for. 

Det handler først og fremmest om fibre. For en gnaver som et marsvin, er det nemlig vigtigt, at maden er fiberrig, hvad den også naturligt ville være. Kun sådan kan et marsvin nemlig opretholde den rette tarmflora, producere den rette afføring og selvfølgelig få slebet de karakteristiske tænder. Derudover indeholder det meste marsvinefoder også masser af vitamin C, som er afgørende for et sundt marsvin. Ligesom vi mennesker har brug for vitaminer og næringsstoffer, vi ikke selv kan lave, har marsvinet nemlig brug for vitamin C. 

Marsvin i bur med plads

Præcis ligesom os

Parallellerne til et sundt liv for os mennesker stopper dog ikke der. Ligesom os har et marsvin nemlig også brug for varieret kost. Det vil sige, at de ikke kan overleve på marsvinefoder alene. Giv derfor også gerne dit marsvin massevis at vand, hø og friske grøntsager at gnave i.

Sidst men ikke mindst er det dog også værd at huske, at kost ikke er den eneste del af et sundt liv. Både mennesker og marsvin har også brug for at motionere, men det er svært bare at sende marsvinet til det lokale fitnesscenter. I stedet bør du bare sørge for, at der er omkring en halv kvadratmeters gulv i marsvinets bur, så det har god plads til at bevæge benene. Det kan du tilskynde yderligere med tunneller og hjul, men faktum er, at det ikke kræver meget at holde sit marsvin sundt.

Continue Reading
Klik for at kommentere

Skriv din mening eller spørgsmål

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie-indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie-indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept.

Luk